Ved at reducere kompleksiteten

Byggeri er komplekst, ikke mindst fordi branchen gerne vil bygge unikke løsninger hver gang. Man laver det, som svarer til en prototype, hvor man ofte skal finde på de sidste løsningsdetaljer undervejs. Det er på ingen måde effektivt, men giver god mening, fordi man så kan tilpasse den enkelte bygning efter placering og behov. Og byggebranchen er rigtigt gode til det komplicerede.

Vi tager kompleksiteten ud af byggeriet.

Det gør vi dels ved den måde vi samarbejder på: En ingeniør projekterer alle indeklimaparametre og et team monterer akustik, belysning og ventilation. Samtidig med at ingeniør og montører afstemmer løsninger i projekteringsfasen, så løsningerne bliver bygbare.

Vi vælger også tekniske løsninger, som er simple og robuste. Når vi støder på et problem, som er svært at løse, så leder vi efter en mere simpel løsning end den nuværende. Overraskende nok så viser det sig ofte, at den simple løsning giver større kundetilfredshed.