Vi kan opsætte måleudstyr, som måler luftkvalitet, temperatur, støjniveau, lysmængde osv. Det er en meget præcis metode, men det er også langsommeligt. Luftkvaliteten skal helst måles om vinteren, når man typisk har vinduerne lukket; Temperaturen skal helst måles om sommeren, når solindfald og udetemperatur giver høje temperaturer indenfor; Dagslys skal måles om dagen, mens elektrisk lys skal måles, når det er mørkt udenfor; Lyd skal måles når bygningen er tom, men i drift. Med andre ord vil den præcise kortlægning tage 6-7 måneder.
Der findes en hurtigere metode: Vi kan ud fra observationer og opmåling af rummet komme med en ret præcis forudsigelse af, hvordan indeklimaet i rummet vil være hen over året. Det laver vi en rapport ud fra, hvor vi også kommer med anbefalinger til, hvordan det bedst løses. Det er ikke helt præcist, og især for sommertemperaturer kan det være svært at ramme det rigtige niveau uden en måling. Men metoden vil være inden for samme tolerance, som de naturlige variationer fra virkeligheden. Kombinationen af udetemperatur og solindfald, på den ene side og luftskifte, nattekøling og bygningens termiske masse på den anden side betyder, at temperaturen i perioder risikerer at overstige, det ønskede behagelige niveau. Spørgsmålet er derfor, hvor store udsving man vil acceptere, og hvad man vil betale for at minimere disse udsving.
Den hurtige metode kan for skoler også laves via et indeklima-screenings værktøj, som Dansk Center for Undervisnings Miljø (DCUM) står bag.
Læs mere her: https://www.jri-aps.dk/artikler/indeklimascreening