Vi har specialiseret os i at montere nedhængte lofter, belysning og ventilation i en arbejdsgang af et team. Dog skal en autoriseret elektriker først lave den indledende installation, men opsætning af lamper kan alle gøre, så længe det er med ledninger og stik – og hele installationen bliver CE mærket.
Ved traditionel montage af lofter, belysning og ventilation skal der både involveres elektrikere, tømrere og ventilationsentreprenører, og de skal arbejde i loftet samtidigt. Det kan naturligvis sagtens lade sig gøre, men vil alt andet lige øge kompleksiteten på byggesagen.
Vores montører kan klare alle opgaver selv, så derfor er der kun et team involveret i og omkring loftet. Det har vist sig at give en kortere byggetid samlet set.